. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 32. Skovbryn, Hegn, Krat 611 Krageklo, Rødkløver (nogle har svagt Udløb). Inde under Buskene vokser Skovviol (Viola silvestris og Riviniana), Skovarve (Arenaria trinervia), Mangeløv (D. filix mas), Fliglæbe (Listera ovata). Af stedbundne Græsser findes bl. a. Gulaks, Faare-Svingel, Hunde- græs, Mark-Fry tie, Bølget Bunke, en Art Star. I alt mindst 19 sted- bundne uden for Buskene. Derimod er der kun følgende med virke- lige Udløbere. Med Lysudløbere Høgeurterne H. pilosella og auri- cula, Tusindfryd, Kattefod (Ant. dioeca), Jordbær, Tveskægget og
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 32. Skovbryn, Hegn, Krat 611 Krageklo, Rødkløver (nogle har svagt Udløb). Inde under Buskene vokser Skovviol (Viola silvestris og Riviniana), Skovarve (Arenaria trinervia), Mangeløv (D. filix mas), Fliglæbe (Listera ovata). Af stedbundne Græsser findes bl. a. Gulaks, Faare-Svingel, Hunde- græs, Mark-Fry tie, Bølget Bunke, en Art Star. I alt mindst 19 sted- bundne uden for Buskene. Derimod er der kun følgende med virke- lige Udløbere. Med Lysudløbere Høgeurterne H. pilosella og auri- cula, Tusindfryd, Kattefod (Ant. dioeca), Jordbær, Tveskægget og Læge-Ærenpris, i alt 7; med Jord udløbere Skovnælde (mest i Buskene), Skovgaltetand (ligeledes) og Røllike (A. millefolium). Slutter. Fig. 278. Oredrev nær Skarrid Sø (Vestsjælland). Enebuske og Enepurrer paa bakkede Græs- marker, der i stor Stil benyttes til Kreaturgræsning Aug. 1896. (E. W.) man Marktidselen hertil, er det i alt 4. Under Buskene findes flere andre, saasom Skarpbladet Fladstjerne, Snerre (G. mollugo), af Dværg- buske Blaabær, af Bladstauderne Hvidsimmer og Skovsyre, og af Hapaxanther Stinkende Storkenæb. Timian findes mest uden for Buskene. Ved længere Undersøgelse vil der sikkert findes flere andre, bl. a. nogle Mosser under Buskene, men Hovedresultatet vil næppe ændres, nemlig at de stedbundne i Grønsværet er meget talrigere end de vandrende (19 mod 7 med Lysudløbere og 4 med Jordudløbere). Mærkeligt er den store Mængde med Lysudløbere over for Jordud- løberne. Disse Forhold finder formentlig deres Forklaring deri, at det sejge Grønsvær ikke er gunstigt for Arter med Jordudløbere, og at det uhindrede Lys maaske begunstiger Arter med .Lysudløbere. Der findes endnu andre Former af Krat end de nævnte. Sjældnest er vel Gyvelkrat (Fig. 89); almindelige derimod er Krat paa meget 3'.)*. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration
Size: 2080px × 1202px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
